Sådan forkæler du din partner

Der er mange af os, der har været i et forhold i mange år. Og med tiden kan vi opleve at selve forholdet er blevet en del af hverdagen. Det betyder, at vi kan glemme at forkæle hinanden og nyde det gode selskab, som vi altid er i. Med tiden kan det også føre til, at gnisten mellem os brænder ud, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden husker at forkæle vores partner og vise, hvor meget vi holder af ham eller hende.

par

Hvornår har I sidst nydt hinandens selskab på en date?

Er det noget, du kan nikke genkendende til? Så kan det være, at det er ved at være tid til, at du inviterer din partner med på date. Kan du huske, hvornår I sidst har brugt tid sammen på en date, nydt hinanden selskab, kigget hinanden dybt i øjnene og bare omfavnet den kærlighed, som der hviler mellem jer? 

Nej vel? Så er det for alvor tid til, at du gør noget for at fejre jeres tosomhed. Derfor bør du arrangere den helt perfekte date, der kan være med til at forkæle din partner – men hvordan gør du det? Der er mange gode muligheder. Men nogle få ting slår aldrig fejl.

hjerte

Sørg for at opbygge masser af forventning

For det første bør du være en smule mystisk. Det er nemlig altid noget, der kan skabe masser af forventning og glæde. Fortæl derfor din partner at der venter ham eller hende en overraskelse, og at denne skal gøre sig klar på et bestemt tidspunkt. På den måde sørger du for at pirre din partner samtidig med, at du skaber en spændende stemning mellem jer.

kærlighed

Tag ud at spise et nyt og lækkert sted

Når dagen og tidspunktet oprinder, og din partner har gjort sig klar, som du har bedt om, bør du invitere ham eller hende ud på en lækker restaurant. Der er nemlig ikke noget, der kan få godt gang i snakket som et godt måltid mad, der kan forkæle enhvers smagsløg. Vælg derfor restauranten med omhu og forsøg gerne et andet sted end det, som I altid vælger. På den måde er der nemlig også tale om en ny oplevelse for jer begge.

Fortsæt aftenen med det, som I holder mest af

Når I er mætte og har fået snakket og flettet fingre over bordet, er det tid til at komme videre. Og her er der flere gode muligheder. Måske skal I købe jer en drink og fortsætte snakken et andet sted, måske skal I en tur i biografen, måske skal I slentre en romantisk tur i solnedgangen eller… Der er mange gode muligheder, og her handler det for dig om at tænke meget på din partner, og hvad han eller hun vil sætte mest pris på.

Prøv noget nyt i soveværelset

Hvis du gerne vil forkæle din partner og vise en form for intimitet og følelse, som kun du kan vise, så kan det måske være, at I skal prøve at genfinde hinanden i soveværelset. Når man har været sammen i mange år, kan sexlivet godt gå hen og blive lidt kedeligt, og lige netop derfor kan det være, at man enten skal skrue op for romantikken eller nysgerrigheden.

I kan eksempelvis diskutere, om analsex kunne være noget for jer, hvis I ikke har prøvet det. Det kan også være, at det er noget helt andet, I kunne tænke jer at prøve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *